Mine storbyferier i Lissabon

Der er mange grunde til, at jeg hver sommer bruger mine surtopsparede penge på at tage et par uger på storbyferie i Lissabon. Udover at jeg i særdeleshed nyder varmen og de charmerende storbygader, som slænger sig udover de mange kvadratkilometer, så er der intet som den venlighed Lissabons befolkning altid udviser og ikke mindst den hygge hele byen repræsenterer.

Jeg husker stadig tydeligt en ganske særlig sommerferie et par år tilbage, som startede ganske forfærdeligt ud med at flyselskabet mistede mine kufferter, jeg tabte min pung (og mit pas) og glemte mine læsebriller i flyet. Komplet grædefærdig fandt jeg det hotel hvorpå jeg skulle indlogeres og ejeren tilbød mig med det samme, at han kunne køre mig ind til den danske ambassade den følgende dag. Taknemmelig vandrede jeg op af hotellets nedslidte trapper, og mest af alt havde jeg lyst til at falde i en dyb søvn og ikke vågne før dagen efter. Men værelset reddede min dag og min ferie. Det var et hyggeligt sted med en lille fransk altan, hvorfra jeg kunne dufte de portugisiske restaurenter, der serverede sardiner og blæksprutter til turister og indfødte.

Nogle gademusikanter havde stillet sig med saxofoner og keyboard på gaden, og med ét blev alle besværlighederne det hele værd.

Jeg er født med et rejsehjerte og jeg har gennem mit liv rejst til mange lande og oplevet mange kulturer. Til trods for dét, har intet nogensinde slået mine storbyferier i Lissabon og jeg tror aldrig noget kommer til det.

Så Lissabon; vi ses igen til næste år.